Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opslagstavlen

12.01.24

Besøgsdag på Munkekærskolens SFO for skolebegyndere 24/25

09.10.23

SKOLEINDSKRIVNING TIL SKOLEÅRET 2024/25

Den digitale indskrivning for børn, der skal begynde i skole til august 2024, er åben i perioden fra den  6. november til den 19. november 2023. 

Linket til indskrivningen finder du på kommunens hjemmeside www.solrod.dk eller via Borger.dk. 

Informationsmøder på skolerne

Alle tre skoler i kommunen afholder informationsmøder, hvor du kan besøge den skole, du ønsker, dit barn skal indskrives på. 

 

  • Munkekærskolen den 6. november kl. 16.30-18.00, Spor A.

  • Havdrup Skole den 2. november kl. 17.00-18.30, Storrummet i bygning IA.

  • Uglegårdsskolen den 8. november kl. 17.00-19.00, Uglehuset

Informationsmødet her på Munkekærskolen vil foregå som et åbent hus, hvor I kommer sammen med jeres barn. Formålet med åbent hus er, at I og jeres barn kan se noget af skolen og SFO´en samt møde personalet og andre skolestartere.

Åbent hus hos os betyder, at I kommer i løbet af ovenstående tidsrum, når det passer jeres familie. I behøver ikke være her i hele tidsrummet, men er selvfølgelig meget velkomne.

I løbet af jeres besøg, vil jeres barn kunne prøve et par forskellige aktiviteter, som knytter sig til aprilperioden og den første tid i skolen. I vælger selv rækkefølgen på aktiviteterne.

I forældre vil også kunne stille spørgsmål omkring jeres barns SFO- og skolestart.

Indskrivning

Hvis du gerne vil have hjælp til indskrivningen er du velkommen til, at tage kontakt til skolens kontor alle ugens dage på tlf. 5618 2600.

Vi glæder os meget til at se dit barn og dig på skolen.



Venlig hilsen

Munkekærskolen

 

 

10.10.22

Indskrivning til børnehaveklasse – skoleåret 23/24

Den digitale indskrivning af børn, der skal begynde i skole til august 2023 er åben i perioden fra den 
7. november til og med den 20. november 2022. 

Forældre med børn, der fylder 6 år i 2023, vil i uge 41 modtage yderligere information om indskrivningen i deres E-boks.

Her på Munkekærskolen afholder vi informationsmøde – åbent hus, onsdag den 2. november 2022 kl. 16.30-18.00, i Spor A.  Det vil glæde os til at se jer samt jeres barn til vores åbent hus arrangement.

Formålet med vores åbent hus er, at I kan se noget af skolen og SFO´en samt møde personalet og andre skolestartere.

Åbent hus hos os betyder, at I kommer i løbet af ovenstående tidsrum, når det passer jeres familie. I behøver ikke være her i hele tidsrummet, men er selvfølgelig meget velkomne.

I løbet af jeres besøg, vil jeres barn kunne prøve forskellige aktiviteter, som knytter sig til aprilperioden og den første tid i skolen. I vælger selv rækkefølgen på aktiviteterne.

I forældre vil også kunne stille spørgsmål omkring jeres barns SFO- og skolestart.

Vi glæder os til at se jer.

28.03.22

Se vores nye video - Livet på Munkekærskolens SFO

07.03.22

Nye børnehaveklasser på Munkekærskolen

Til orientering har byrådet den 28. februar 2022 besluttede at oprette i alt 5 nye børnehaveklasser på Munkekærskolen.

Børnetallet i kommunen har været stigende over den sidste tid, og det har blandt andet medført, at der er flere børn i Munkekærskolens distrikt end forventet, hvorfor byrådet har besluttet at oprette 5 børnehaveklasser.

Munkekærskolen arbejder på at finde en god løsning, så alle 5 nye børnehaveklasser får en god start i skolen under gode og trygge rammer.

Vi glæder os til at byde alle de nye børnehaveklasser velkommen til Munkekærskolen.

01.10.21

COVID-19 kviktest på skolerne i Solrød Kommune fra den 11. oktober 2021

Kære forældre
Fra den 11. oktober 2021 vil jeres børn igen få mulighed for at blive kviktestet for COVID-19 på deres skoler.

Sundhedsmyndighederne har vurderet, at selvom mange danskere er vaccineret, så er smitte med COVID-
19 fortsat udbredt. Det gælder særligt blandt børn og unge. Derfor er der stadig behov for overvågning
og kontrol med smitten.

Regelmæssig test af børn fra 9-11 år + ikke vaccinerede børn fra 12 år
Fra den 11. oktober kan elever fra 9-11 år, som ikke har været smittet med COVID-19 inden for de seneste
12 måneder, lade sig kvikteste én gang om ugen på deres skole. Testen er en opfordring fra sundhedsmyndighederne.

Samme opfordring er gældende for medarbejdere og elever fra 12 år og op, som ikke er vaccinerede eller
tidligere smittede.

Akut beredskab fra 1. oktober - Test som alternativ til isolation
Elever fra 0. – 9. klasse, der ikke er tidligere smittede eller vaccinerede og som bliver identificeret som
nære kontakter i skolen, vil ikke længere blive opfordret til at gå i isolation, hvis de følger sundhedsmyndighedernes
retningslinjer og tester negativt på 0., 4. og 6. dagen og ikke har symptomer.

Der vil fra den 1. oktober være et akut beredskab, der står klar til at køre ud på den givne skole og kvikteste
elever, der bliver identificeret som nære kontakter i skolen på 0. dagen. 

Testen på 4. og 6. dagen bør være en PCR-test, hvor der henvises til kommunens PCR-teststed Solrød
Center 85, 2680 Solrød Strand. Åbningstiden er mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-17.30.

Elever, der ikke er tidligere smittede eller vaccinerede, og som bliver identificeret som nære kontakter,
men som ikke vil lade sig teste, opfordres til at gå i isolation og følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Hvis I ønsker at jeres børn skal kviktestes på skolen, skal I via Aula give samtykke til det.

I Aula vil I blive orienteret såfremt retningslinjerne ændrer sig.

Bedste hilsner

Jesper Reming Tangbæk
Direktør for Børn- og ungeområdet

11.03.21 

Information til forældre – samtykke til COVID-19-test af elever der er fyldt 12 år

I forbindelse med genåbningen af skolen fra den 15. marts 2021 opfordres alle elever, der er fyldt 12 år, til
at blive testet for COVID-19, når de møder fysisk frem på skolen.

På nuværende tidspunkt er det én dag om ugen eleverne kan mødes fysisk sammen udenfor med en lærer,
og det vil være den dag, der vil være tilbud om test for eleverne.

Det kræver samtykke fra en forælder eller værge, hvis et barn der er fyldt 12 år skal testes af kommunen
for COVID-19.

Hvis I ønsker at give samtykke til testen, skal I gøre det via Aula under ”min profil”.

Samtykket gælder indtil den 1. juli 2021.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage under ”min profil”. Ændringer skal ske inden kl. 14.00 forud for
testdagen.

Om COVID-19-testen
Testen, som anvendes på skolen, er en såkaldt næseborstest, der i forbindelse med test skal føres 2-4
cm. op i næsen. Testen gennemføres af personale, der er oplært i at pode med næseborstesten.

Hvis der på et senere tidspunkt vil blive benyttet andre typer test end ovenstående, vil I blive informeret.
Hvis jeres barn bliver testet negativt går barnet tilbage til undervisningen eller går hjem, hvis dagen er
omme.

Hvis jeres barn bliver testet positivt vil vi tage kontakt til jer forældre om hurtigst muligt at hente jeres barn,
som så skal isoleres jf. gældende retningslinjer. Skolen vil sørge for, at Styrelsen for Patientsikkerhed informeres
med henblik på smitteopsporing.

* Informationen ligger ligeledes tilgængelig i overblik på Aula.

23.02.2021

Til kommende børnehaveklasseforældre 21/22

Da vi i år desværre ikke kan have besøg af børnehaverne og alle jeres skønne børn, sender vi i stedet denne lille video fra SFO´en.

Vi håber, at den lille rundvisning kan være med til at give jer et lille indtryk af Munkekærskolen og vores SFO.

Vi glæder os til at byde jer velkommen den 6. april 2021.

Tryk HER eller kopier nedestående link:

bit.ly/SFOapril2021

06-11-2020

Til kommende børnehaveklasseforældre

Så er vores åbent hus video klar til jer. I finder den via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=0pLU-zDspzk

29-10-2020

AFLYSNING AF ÅBENT HUS 03-10-2020

Kære kommende børnehaveklasseforældre

Grundet situationen med Covid-19, er vi desværre nødsaget til at aflyse vores åbent hus arrangement den 3. november 2020.

Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, da vi havde glædet os til at møde jer og byde jer alle velkommen her på Munkekærskolen.

I skal selvfølgelig ikke snydes helt, så vi er i fuld gang med at udarbejde en virtuel rundvisning for jer. På videoen vil vi også give nogle af de informationer, som I normalt får til Åbent Hus.

Hold øje med din e-boks (distriktsskolebørn) eller følg med her på hjemmesiden.

09-10-2020

Skal dit barn starte i skole næste år?

Har du et barn der skal starte i børnehaveklasse i august 2021, skal du skrive dit barn ind til skole i perioden:
Fra den 02. november til den 15. november 2020

Sådan indskriver du dit barn i skole 
Indskrivningen foregår digitalt på kommunens hjemmeside solrod.dk eller via Borger.dk. Du kan se mere om skolestart på hjemmesiden under 0-18 år, Skoler, Skolestart.

Optagelse i SFO
Samtidig med, at du skriver dit barn ind i skole, kan du også skrive op til skolefritidsordningen (SFO). Det gør du ved at sætte et X i feltet ”SFO” i den digitale indskrivning.
Børnene bliver overflyttet fra børnehave til SFO den 1. april 2021.

Informationsmøder på skolerne
Alle tre folkeskoler i kommunen afholder informationsmøder, hvor du kan besøge den skole, du ønsker, dit barn skal indskrives på.

  • Havdrup Skole – 5. november 2020 kl. 17-18.30, Bygning IA
     
  • Munkekærskolen – 3. november kl. 16-18 i Indskolingshuset, spor A
     
  • Uglegårdsskolen – 4. november 2020 kl. 17-19, Dramatisk Værksted
     

Informationsmøderne vil blive afholdt i henhold til myndighedernes retningslinjer for Covid-19.

Såfremt informationsmøderne bliver ændret eller aflyst, i forhold til den gældende situation med Covid-19, vil det fremgå af skolernes hjemmesider.

Yderligere informationer Alle forældre med børn, der fylder 6 år i løbet af 2021, vil i oktober måned få et informationsbrev i e-boks fra distriktsskolen.

Læs mere om skolestart og folkeskolerne i Solrød Kommune på:
http://www.solrod.dk/borger/0-18-aar/skoler/skolestart

______________________________________________________________________________________

September 2020

Solrød-borgmester om corona-hotspot: Vi skal alle sammen fortsat tage coronavirus alvorligt, men situationen er ikke kritisk

Vi skal fortsat passe på hinanden, men med vores nuværende viden vurderer vi, at situationen ikke er kritisk, lyder budskabet fra borgmester Niels Hörup i Solrød Kommune. Der er de sidste syv dage konstateret seks nye smittede blandt kommunens borgere, hvilket har fået sundhedsmyndighederne til at udpege Solrød Kommune som et corona-hotspot.

I Solrød Kommune er der de seneste syv dage konstateret seks nye smittede borgere i kommunen, og med et indbyggertal på lidt over 23.000 borgere, betyder det, at kommunen statistisk set har mere end 20 smittede per 100.000 indbyggere. Det fik mandag sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at konstatere, at Solrød er blandt de corona-hotspot kommuner, som myndighederne har særligt fokus på.

”Hele vejen rundt er vi i Solrød Kommune fortsat meget opmærksomme på nøje at følge retningslinjer og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, og vi tager coronavirus alvorligt. Når det er sagt, er det vigtigt, at pointere at seks nye smittede trods alt er et relativt lavt antal smittede. Ugen før havde vi otte nye smittede, og før sommerferien var der 13 nye smittede. Med vores nuværende viden viser tallene altså, at det går den rigtige vej,” siger borgmester Niels Hörup og fortsætter:

”Vi skal bevare roen og fortsætte med at forholde os til coronavirus med samme alvor, som vi hele tiden har gjort. Vi skal alle blive ved med at passe på os selv og hinanden og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at vaske hænder, spritte af og holde afstand,” siger Niels Hörup.

Siden marts måned har i alt 95 Solrødborgere været smittet, og 6.221 borgere er testet i Solrød Kommune.

Pressekontakt
Mette Birkvald Sørensen, kommunikationskonsulent, tlf. 61126576