Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen

Hverdagen på Heldagsskolen

Morgen/Formiddag
Vi lægger vægt på at dagen startes i et roligt tempo. Der tilbydes morgenmad til alle elever før undervisningen starter omkring 8.15. Formiddagen har fokus på undervisning i klasseværelserne i det omfang dagsformen tillader det. Nogle dage kræver flere pauser og omstillinger end andre. 

Aktiviteter
Efter frokostpausen er der oftest alternative aktiviteter på skemaet med højere fokus på bevægelse/idræt og andre strukturerede socialpædagogiske aktiviteter - som f.eks. at hjælpe til med indkøbslister, hjælpe til med at handle ind, reparere cykler mm. At deltage i praktiske gøremål med en voksen kan hjælpe til at styrke oplevelsen af at man bidrager til fællesskabet og at dette værdsættes. Nogle elever - ofte de ældre - har undervisning i klassen over middag enkelte dage om ugen. 

I en helhedsorienteret hverdag er der i praksis mange overlap mellem undervisning og andre læringsaktiviteter. 

Ture
Vi prioriterer også ture ud af huset med læringsmæssig og socialpædagogisk hensigt. Ture er en god måde at indlære på andre måder end traditionel undervisning, samtidig med at det kan være et godt udgangspunkt for læringsopgaver hjemme på skolen. Det giver også anledning til nye relationsdannelser børnene imellem og giver succesoplevelser for mange.  Har eleverne afleveret en kørselstilladelse, er der mulighed for at bruge private biler eller skolens bus. Vi bruger kun egne biler når anden transport ikke er mulig eller offentlig transport er til betydelig besvær. 

Generelt bruger vi meget tid i hverdagen på at styrke elevernes færdigheder gennem følelsesregulering, konflikthåndtering og samtale.