Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde

Vi opfatter forældrene, som de vigtigste personer i et barns liv.

Heldagsskolen har derfor et udvidet forældresamarbejde. Hyppig kontakt mellem skole og hjem har til formål at holde hinanden orienteret om hvad der sker omkring barnet, og at forsøge at løse evt. problemer før de vokser sig for store. Derudover er det med til at opbygge tillid og samarbejde mellem skole og hjem, som er en vigtig forudsætning for barnets trivsel og tillid til de voksne. 

Møder og kontakt
Personalet indkalder til møder efter behov, men forældre kan også altid bede om et møde. Vi benytter os desuden af telefonsamtaler og Aula. Vi prioriterer telefonisk kontakt, mens Aula hovedsageligt bruges til fælles beskeder.

Oversigt over faste møder (jf. Årshjul): 
●    Opstartsmøde: Forældre til børn der starter i Heldagsskolen vil blive indkaldt til et opstartsmøde, hvor de kan møde barnets lærere og se skolen, samt få mulighed for at fortælle om deres barn. Hvert barn får en kontaktperson som vil have det primære ansvar for kontakt til familie, udvikling af handleplaner mm. 
●    Revisitationsmøde: Forældre indkaldes til gennemgang af en tilsendt elevplan med elevens kontaktpersoner, som omhandler barnets udvikling og trivsel samt gennemgang af individuelle målsætninger. Her tages desuden i samarbejde med PPR stilling til, hvorvidt barnet er velplaceret og skal fortsætte sin skolegang i Heldagsskolen for det kommende skoleår. 
●    Statusmøde: Forældre indkaldes til en skole-hjem samtale sammen med elevens kontaktpersoner og relevante samarbejdspartnere fra PPR og BUR. Formålet er at drøfte barnets aktuelle trivsel og udvikling.

Sygdom
I tilfælde af sygdom ringes eller skrives en sms til gruppens telefon. Har hjemmet ikke henvendt sig, og eleven udebliver fra undervisningen vil hjemmet blive kontaktet.